2023 blev ingen undtagelse i forhold til de senere års tendens til, at et par hundrede ikke-erhvervsdrivende fonde hvert år må lukke og slukke.
Det viser nye tal, som Civilstyrelsen på foranledning af Fundats har søgt frem i styrelsens sagsstyringssystem.
I en mail oplyser fuldmægtig i Civilstyrelsen Mathias Hedberg Olsen, at 236 fonde fik styrelsens tilladelse til endelig opløsning i 2023, mens tallet for 2022 var en smule højere, nemlig 251.
Dermed er tallene på samme niveau som i årene før.
En analyse fra Fondenes Videnscenter fra 2021 dokumenterer ligeledes, at antallet af ikke-erhvervsdrivende fonde falder år for år. Analysen viser blandt andet, at der i perioden fra 1999 til 2019 blev oprettet 2.452 nye fonde og foreninger i perioden – samtidig forsvandt der 3.998 fonde fra danmarkskortet.
At så mange fonde lukker og slukker hvert år er en helt klar tendens, og jeg er holdt op med at græde over det. Dét, der bekymrer mig meget mere, er, at der ikke kommer et tilsvarende antal nye fonde
Anker Brink Lund – Professor og fondsekspert, Copenhagen Business School
Ifølge fondsekspert på Copenhagen Business School, professor Anker Brink Lund, giver fondsdøden det danske samfund et strukturelt problem.
”At så mange fonde lukker og slukker hvert år er en helt klar tendens, og jeg er holdt op med at græde over det. Dét, der bekymrer mig meget mere, er, at der ikke kommer et tilsvarende antal nye fonde. Dermed er ikke-erhvervsdrivende fonde en døende population, og det giver et strukturelt problem, hvis man – hvilket jeg gør – tror på, at fonde spiller en vigtig rolle i samfundet. For så kommer man til at mangle den livskraft, som fondene afstedkommer,” siger Anker Brink Lund.
Svært ved at forrente grundkapitalen
Det er især fondenes investeringsvilkår, der presser dem til lukning, forklarer Anker Brink Lund.
”Hovedårsagen til, at så mange almene fonde hvert år bliver opløst, er, at det er meget svært for dem at forrente den obligatoriske grundkapital tilstrækkeligt til at foretage almennyttige uddelinger svarende til stifters vilje. Mange af disse fonde er underlagt et ret restriktivt investeringsregime, herunder anbringelsesbekendtgørelsen, og flere har i en årrække haft negativ forrentning af grundkapitalen. Dertil kommer, at fondenes omkostninger til blandt andet revisor og administration er stigende. Så selvom bestyrelsen ofte kun mødes og får et måltid mad én gang om året, er det svært at få en økonomi i fondene, der kan modsvare det formål, de har. Derfor siger mange bestyrelser helt forståeligt, at de vil hellere slutte med et brag og bruge grundkapitalen én gang for alle,” siger Anker Brink Lund.
De fonde, der drejer nøglen, er ifølge CBS-professoren typisk små, har et lokalt eller regionalt sigte og ofte et relativt generelt formål.
”Samtidig er der også eksempler på, at nogle af dem, som forsvinder, har et formål, der ikke længere er aktuelt. Fonde til understøttelse af enker efter indremissionærer på Fyn har måske ikke længere så stort et afsætningsmarked,” siger Anker Brink Lund.
Årlig uddeling på 26.000 kroner
En af de fonde, der sidste år fik Civilstyrelsens tilladelse til at blive opløst og uddele midlerne fra grundkapitalen, er Harald og Hedvig Kristensens Mindelegat til Almennyttige Formål. Fonden har i 15 år givet penge til langelandske idrætsforeninger inden for ridning, roning og svømning.
Ifølge fondens formand Jesper Skovhus er forklaringen på lukningen af fonden, at de årlige uddelinger er kommet ned på så lavt et niveau, at det ikke længere økonomisk giver mening at holde fonden i live.
Det er selvfølgelig aldrig sjovt at skulle lukke en fond, for fonde er jo fantastiske, og på en fattig ø som Langeland er mange klubber og foreninger afhængige af at kunne søge fonde om penge
Jesper Skovhus – Bestyrelsesformand, Harald og Hedvig Kristensens Mindelegat til Almennyttige Formål
I 2021 var der således kun 26.000 kroner at dele ud, mens der oven på ét års coronapause var knap 36.000 uddelingskroner at gøre godt med i 2023.
”Afkastet af fondens værdipapirer, som kan bruges til at dele ud, bliver altså ikke til ret mange penge, når fonden ikke er større end en million kroner. Det er selvfølgelig aldrig sjovt at skulle lukke en fond, for fonde er jo fantastiske, og på en fattig ø som Langeland er mange klubber og foreninger afhængige af at kunne søge fonde om penge. Men i forhold til størrelsen på de beløb, vi kan dele ud, synes vi i bestyrelsen, at det trods alt er bedre at opløse fonden over de næste maksimalt tre år og i den forbindelse give lokale foreninger mulighed for at søge om penge til større projekter,” siger Jesper Skovhus.
Foreninger kan tænke ud af boksen
Formanden, der ud over sit virke i fonden er kommunalbestyrelsesmedlem i Langeland Kommune valgt for Venstre og indehaver af en tøjbutik i Rudkøbing, oplyser, at der er knap 1,1 millioner kroner i fondens kasse. Og nu, hvor der er mulighed for ikke kun at uddele afkastet af investeringerne, men også fondens grundkapital, kommer Jesper Skovhus og resten af bestyrelsen i Harald og Hedvig Kristensens Mindelegat med en klar opfordring til de lokale foreninger inden for de fundatsbestemte relevante idrætsgrene ridning, roning og svømning:
”Vi appellerer til foreningerne om at drømme stort, tænke ud af boksen og gerne finde på nye tiltag. Med de mange penge, vi har til rådighed, er der enormt gode muligheder. Det betyder for eksempel, at Rudkøbing Roklub måske skal søge om en ny robåd. De har en gammel træbåd fra 1954, og en ny koster en kvart million kroner, hvilket jo ikke er et beløb, Rudkøbing Roklub lige kan skrabe sammen med kontingentkroner. Derfor er det helt oplagt for dem at søge. Det samme gælder svømmeklubben, som tager til Svendborg for at svømme, fordi der ikke er en svømmehal på Langeland. Finder de for eksempel ud af, at de gerne vil lave et saltvandssvømmekursus om sommeren for børnene, hvor de skal bruge 50 våddragter – ja, så er det jo også en ansøgning, vi vil se velvilligt på,” siger Jesper Skovhus.
- Hvor hurtigt forventer du, at der vil gå, inden kassen i fonden er tom?
”Tilgangen i bestyrelsen er, at nu har vi næste ansøgningsdeadline i april, og så ser vi på, hvad der ligger. Hvis der kommer nogle rigtig gode og store projekter, behøver der ikke at gå tre år med at tømme kassen, men selvfølgelig vil vi heller ikke bare fyre det hele af på én gang. Udfordringen er, at der kun er meget få foreninger tilbage på Langeland inden for de sportsgrene, vi støtter. Kunne vi give penge til en hvilken som helst gymnastik- eller idrætsforening, ville en million kroner hurtigt få ben at gå på,” siger Jesper Skovhus.
Han vil ikke ligefrem betegne det som vemodigt, at fonden snart er en saga blot.
”Jeg er ikke meget for at lukke noget som helst, særligt ikke herude i vandkantsdanmark. Men omvendt er der heller ingen grund til at blive ved med at have en fond, hvor dem, der får størst glæde af den, er det pengeinstitut, som forvalter pengene. Det giver ingen mening. Derfor er det super-super fedt nu at få lov til at støtte nogle store ting,” siger formanden for Harald og Hedvig Kristensens Mindelegat.
Skal tage ved lære af Tyskland
Ifølge Anker Brink Lund er løsningen, hvis man vil forhindre den omsiggribende bølge af opløsninger af små fonde, at skele til de tyske bürgerstiftungen.
”Hvis man i dag er en lille fond på under fire millioner kroner, kan man søge om opløsning eller sammenlægning. Men man får ikke lov til at fusionere med en eller flere andre små fonde, medmindre man er i stand til at finde en makker eller to, som har næsten præcis samme formål også rent geografisk. Som reglerne tolkes i dag, får to fonde ikke lov til at fusionere, selvom de har stort set identiske formål, men den ene er fra Nykøbing Falster og den anden fra Nakskov. Derfor mener jeg, at man bør overveje at give fondene mulighed for en helt ny fondsform, nemlig fællesskabsfonde eller community foundations – det, man i Tyskland kalder bürgerstiftungen,” siger Anker Brink Lund og tilføjer:
”250 lukkede fonde hvert år bør være et wake-up call til Justitsministeriet og andre gode kræfter om at tage ved lære af Tyskland og tillade denne fondsform, der dels kan revitalisere kapitalen fra de lukningstruede fonde og samtidig være med til at skabe regional udvikling.”
Hvis de eneste fonde, der kan klare sig på langt sigt, er de store og de erhvervsdrivende fonde, mister vi et almennyttigt ben i vores fondstradition
Anker Brink Lund – Professor og fondsekspert, Copenhagen Business School
Professoren mener, at udviklingen kommer til at betyde, at de store fonde får større vægt, hvis en stor del af den lange hale af små og mellemstore fonde fortsætter med at blive opløst.
”Men udviklingen medfører også et legitimitetsproblem. Hvis de eneste fonde, der kan klare sig på langt sigt, er de store og de erhvervsdrivende fonde, mister vi et almennyttigt ben i vores fondstradition. Derfor mener jeg, at vi af legitimitetsmæssige årsager og af hensyn til vores lokalsamfund har brug for at få en ny form for fonde, som på længere sigt ikke bare skal opsuge penge fra de fonde, der ellers ville lukke, men også kan blive attraktive rammer om donationer fra mennesker, der gerne vil give en million kroner til et godt formål, men ikke ønsker, at alle pengene er bundet som obligatorisk grundkapital,” siger Anker Brink Lund.
- Hvis den nuværende udvikling med cirka 250 lukkede almene fonde hvert år fortsætter, risikerer vi så, at der om et vist antal år slet ikke er flere små almene fonde på danmarkskortet?
”Ja. Jeg kan ikke se noget lys for enden af tunnelen. Den eneste mulighed for at komme ud af den onde spiral er efter min mening at give fondene mulighed for at gå sammen i én eller anden form for fællesskabsfonde. Får de det, tror jeg til gengæld, at en lang række små og mellemstore fondskapitaler kan få nyt liv med bedre rammevilkår og derved bedre leve op til stifters vilje,” siger Anker Brink Lund.
Ekspertudvalget under Justitsministeriet, som skal komme med forslag til en gennemgribende revision af fondsloven, skulle oprindeligt have færdiggjort arbejdet ved udgangen af 2022. Som Fundats kunne fortælle lige før jul 2023, har udvalget fået endnu en udsættelse til at færdiggøre sine forslag. Efter den seneste fristforlængelse skal udvalget afslutte sit arbejde i løbet af 2. halvår i år.